torsdag den 31. marts 2011

En dejlig aften på La Glace.

Jeg vandt, som nævnt i et tidligere indslag her på bloggen, en dejlig aften i godt selskab på La Glace.
Jeg vandt 4 billetter og inviterede mine 3 skønne sønner med derind. Vi ankom spændte og forventningsfulde og hele arrangementet som Gabrielle fra Gabrielles havde arrangeret slog alle vores forventninger.





Gabrielle havde bestilt dejlige lagkager, som vi kunne vælge imellem. Her er dem som vi valgte:







Gabrielle havde en overraskelse oppe i ærmet og vi troede, at vi skulle hører om La Glace historie, men det blev, en meget festlig dame som underholdte os - og vi blev virkelig underholdt af hendes fortællinger. Lotte Heise fik os til at grine igennem og jeg vil tro, vi fik forbrændt alle kcal fra kage og varm chokolade ;)






I løbet af aftenens arrangement blev der trukket numre og de udtrukkede vandt diverse gaver og gavekort. Min yngste søn Nicolas vandt en bog af Lotte Heise, som han stolt hente. Langt mere stolt og modigt, end da hun under sit show henvendte sig til ham og spurgte til hans alder. Nicolas er en genert dreng, hvis første reaktion var at dukke sig bag sin mor, hvilket selfølgelig ikke fik Lotte Heise til at glide af, men blot til at træde nærmere. Hun insisterede, som sandt er, at det da ikke var et svært spørgsmål, hvorpå hun fik svar ud af ham :)

Han vandt som sagt bogen "Hvorfor elsker man(d) magt?"
Da bogen var afhentet, vente han stolt tilbage til sit sæde og Lotte Heise var hurtigt ude med et godt råd, om at han burde forhandle med sin mor omkring bogen, hvilket han umiddelbart derefter gjorde ;)

Bogen blev signeret til os begge, men står nu efter hård forhandling med en 11 årig :( som straks tog det gode råd til sig, på min reol, som et kært minde om en dejlig aften på La Glace, som en gave fra den søde Gabrielle fra Gabrielles.

Som om hele arrangementet ikke var rigeligt forkælede Gabrielle os med en pose godter fra bla. green gate. Da vi tog 1 pose hver med os hjem, har jeg valgt at tage de 3 ekstra kataloger og visitkort med på arbejde og lod mine kollegaer slås om at få et med hjem.

Tusind tak til Gabrielle for en uforglemmelig aften. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar