lørdag den 29. januar 2011

Pingu.

Mit seneste projekt er denne kage med pingu på. Min søn som nu er 20 år, elskede bla. Pingu og Sonic som barn og kagen her er med en modelleret Pingu som topfigur. Det lille tog har jeg lavet efter kyndig vejledning af Louise fra Cakejournal.

Sideborten er lavet med en modelleringspind og jeg tror den er fra Remy. Jeg husker at have købt den hos Cakedecor i sverige forrige år til kagekonkurrencen deroppe.


Hmm jeg må virkelig se at få taget mig sammen, og få lært noget om at tage fotos ;) Det er så super ærgeligt at jeg ikke kan sætte gode fotos på siden, hvor detaljer, farver og designet i helhed fremstår i en langt bedre kvalitet end det jeg formår lige pt. Så sorry for den dårlige billedkvalitet. Jeg skal nok øve mig ;)

lørdag den 22. januar 2011

Flere cookies


Jeg har idag leget lidt med et par cookies. De er inspireret af Siljes barnedåbskage og kom til at se således ud.
Jeg har fundet en opskrift i gemmerne, som jeg fik afprøvet forleden. Da det var en forsøgskage fik jeg ikke fotograferet den, men det er den slags kage som bare forsvinder stykke for stykke som børnene går gennem køkkenet ;)

Kagen har en dejlig smag af chokolade, hasselnødder og pærer, og frugten bidrager desuden også til at kagen er fugtig og lækker.

Opskriften er en gemmer her i huset og jeg vil dele den med jer, her op til weekenden ;) God weekend til jer alle.


søndag den 16. januar 2011

Siljes barnedåb.

Min søde kollega Anne-Dorthe holder barnedåb idag og Silje skulle selvfølgelig have en smuk kage til den store dag. Jeg havde lavet sko og hortensia i forvejen, og de var klar til at sætte på kagen, da den var overtrukket.

Billedet tog jeg igår aftes og undskylder den dårlige billede kvalitet. Hvis jeg får nogle gode fotos i dagslys, vil jeg sætte dem på bloggen, da dagslyset gør mirakler for farvegengivelsen på billedet :)


En romantisk søndagskage.

Idag skulle Anette og Carmen være kommet og vi skulle ha hygget os med at øve i diverse blomster osv. lavet i sukker, desværre blev de forhindret.
Dette tror jeg ikke mine børn er specielt kede af, da jeg havde lavet en kage til kaffen. Ungerne og deres venner må så denne søndag eftermiddag ofrer sig og spise et ekstra stykke kage ;) hvilket jeg formoder ikke bringer den store ulykke frem ;)

Kagen er en rigtig valentines kage, og det skyldes egentlig bare at jeg havde en masse rød paste som jeg ville bruge samt at jeg ville afprøve at lave en stensilbort. Desuden er jeg vild med hjerter og romantiske kager.

Men I må selv dømme !

 Borten på kagen tættere på: